
Hos Kobæk Strand Hotel og Konference tænker på miljøet
Hos Kobæk Strand Hotel og Konferencecenter er omtanke for miljøet en vigtig del af vores hverdag. Vi arbejder løbende med konkrete initiativer, der skaber værdi for både naturen omkring os og for driften af hotellet.
De store arealer ned mod stranden plejes med respekt for lokalmiljøet, hvor principperne om “Vild med vilje” føres ud i praksis. Konkret betyder det, at områder får lov at vokse frit til glæde for biodiversiteten og vilde blomster, harer og rådyr, som vores gæster ofte kan opleve på nært hold.
Vores personale tager også ansvar for miljøet og områderne uden for matriklen. Vi arrangerer regelmæssige strandoprydninger, hvor vi samler affald for at beskytte kysten og sikre en renere strand til glæde for både naturen og besøgende.
Et køkken med friske råvarer og mindre spild
Indendørs begynder vores omtanke for miljøet især i køkkenet. Her anvender vi så vidt muligt hele råvaren, så vi kan mindske vores spild betydeligt og i langt de fleste tilfælde være zero waste. De rester, der alligevel måtte opstå, indsamler vi og sender videre som bioaffald via Refood-ordningen, hvor spildet laves om til blandt andet næring til nye afgrøder, biodiesel og opvarmning i boliger.
Derudover arbejder vi løbende på selv at dyrke så mange råvarer som muligt i vores egen økologiske have og drivhus, så vi altid har friske grøntsager og krydderurter i sæson. De råvarer, vi ikke selv kan dyrke, skaffer vi så vidt muligt fra lokale producenter, hvorved transportbelastningen mindskes. På menukortet prioriterer vi retter med et højt indhold af grøntsager og bælgfrugter.


Sådan gør dit ophold en forskel
Vores omtanke for at reducere vores ressourceforbrug kan også ses i vores håndtering af vores gæsters ophold. For at reducere forbrug af vand, rengøringsmidler og energi, tilbyder vi ikke automatisk daglig rengøring for gæster, der bliver mindre end tre dage. Ved ophold på tre nætter og derover tilbyder vi rengøring på anden dagen. Det er et miljøhensyn, der sparer på både støvsugning, rengøringsmidler, vask og vaskemidler.
Vores løbende opmærksomhed på at sikre bedre affaldssortering er et område, som både vores gæster og samarbejdspartnere roser. Alt affald sorteres, så flest mulige materialer kan genanvendes. Især har vi et stort fokus på madvarer gennem samarbejdet med Refood, men også glas, plast og papir bliver omhyggeligt sorteret.
Vi har god energi!
At begrænse vores energiforbrug er også tænkt ind i vores daglige rutiner. Stort set alle hotellets pærer er skiftet til LED, og vi samler leverancer af varer til en eller to gange om ugen for at reducere transport og derved vores behov for vores leverandørers energi- og brændstofforbrug. Også på de fælles toiletfaciliteter tænker vi i at begrænse forbruget. Som supplement til papirhåndklæder bruger vi frotte håndstykker der er små klude syet af gamle kasserede håndklæder – det er vores kreative måde at give allerede produceret materialer en længere levetid på.
Hos Kobæk Strand Hotel og Konferencecenter er alle vores miljøhensyn en naturlig del af driften, hvor små og store handlinger tilsammen gør en mærkbar forskel.



Brug for hjælp eller nysgerrig på mere?
Vi er her for at hjælpe dig! Uanset om du har spørgsmål, ønsker mere information om vores faciliteter, eller vil sende en forespørgsel, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan også nemt sende din besked via kontaktformularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt!
Med venlig hilsen,
Receptionen og Konferencen.