Socialt ansvar

Socialt ansvar

Vores indsatser og resultater på ansvarlighedsområdet giver gode resultater. Vi udviser omfattende CSR adfærd, og indgår derfor i et samarbejde med Slagelse Kommune og Jobcenter Slagelse, hvor vi tager imod personer, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet f.eks. pga. længere tids arbejdsløshed, sygdom, handicap eller skal integreres i det danske samfund. Kobæk Strand Konferencecenter udviser denne sociale adfærd, som vi mener, er værdifuld både for den enkelte person, men ligeledes for Kobæk Strand Konferencecenter. Vi bidrager aktivt til at der uddannes kvalificeret personale til branchen. Endvidere afspejler denne adfærd, måden vi selv ønsker at blive behandlet på, såfremt behovet for dette måtte opstå. Indsatsen har endvidere resulteret i fastansættelser efter jobprøvningsforløbet

MØD VORES TJENER PEDRO FRA MEXICO

Pedro kom forbi Danmark, da han for syv år siden rejste rundt i Europa. I over et år har han boet i Slagelse og knoklet for at lære dansk og integrere sig i det danske samfund. Sprogundervisningen klarer han så godt, at han via Jobcentret fik job som tjener hos os.

Jeg elsker arbejdspladsen og kollegerne. Mange kommer fra andre dele af verden ligesom mig selv. Sammenholdet og stemningen er rigtig god.
- Pedro

MØD VORES KOKKEELEV AHMAD

Ahmad Alhamad kom til Danmark, da han flygtede fra Syrien i 2012. Efter at have arbejdet for os et stykke tid besluttede han sig for at uddanne sig til kok og fik derefter læreplads her. Ahmad forventer at blive færdig med sin uddannelse i 2017.

Kobæk Strand har givet mig en mulighed for at komme videre i livet.
- Ahmad

MØD VORES FLEXJOBBERE GITTE, ANETTE OG DORTE

Gitte arbejder i restauranten og har være ansat i branchen i mere en 30 år. Anette har været ansat i 45 år. Dorte startede hos os som afløser, og er nu flexjobber.

Jeg er så glad for, at jeg fik en chance igen på Kobæk Strand. Det er dejligt, at der er plads til alle. Kobæk er en rigtig god arbejdsplads.
- Gitte
Jeg har altid elsket min arbejdsplads. Der er plads til alle på Kobæk Strand.
- Anette
Jeg er super glad for at være en del af et hold fyldt med mangfoldighed.
- Dorte

 

SOM LED I VORES SOCIALE ARBEJDE

Vi er umådeligt glade for, at have modtaget følgende fra Julemærkehjemmet Skælskør. Vi valgte i 2016 at sende elektroniske julekort hvorved portoudgiften ubeskåret blev doneret, således at Kobæk Strand tager ansvar for, at børn får et sundere liv.

Kobæk Strand Konferencecenter